Troværdig kommunikation, PR og salg inkluderer alle 3 sider.
Fredag 29. Maj2020 • Uge 22

Mødekonsulent

Reklamebeskyttelse kan skade regnskabet

Siger du også nej tak til en god forretning?

Af Ambjørn Happy27. april 2020.

Som mødekonsulent møder jeg hver dag virksomheder der siger nej tak. Af princip. For cirka halvdelen af danske virksomheder er det simpelthen firmapolitik at sige nej tak til en god forretning, selvom reklamebeskytttelse på CVR kan skade regnskabet.


Send en mail til [email protected]

"Hej det er Ambjørn Happy fra Total God Firma, jeg ringer for at se om jeg kan tale med økonomichefen hos dig?"

Tavshed.

"Er det fordi du har et rigtigt godt tilbud du gerne vil præsentere for hende?"

"Ja, det kan du tro."

"Har du talt med hende før?"

"Nej, aldrig, det er helt uopfordret jeg ringer til hende."

"Nå Ambjørn..." Receptionisten lyder skuffet fordi jeg er en flink mand, og de færreste kan lide at sige nej til flinke folk. Stort suk. "Men så er jeg ked at sige, at så skal du skrive til [email protected] Det er vores politik her."

"Okay, tak for hjælpen. Jeg ønsker dig en god dag", svarer jeg altid venligt. Det er jo helt okay at sige nej tak.

Et nej tak kan skade regnskabet

Tusinder af regnskaber har jeg set. Det er min hobby når jeg ringer til folk som mødebooker. Helt klart er der en sammenhæng mellem økonomisk succes og åbenhed.

Kig på likvider, gæld, egenkapital og balancen. Lukkede virksomheder, som har nok i sig selv og afviser naboen, har generelt elendige regnskaber der går i den forkerte retning henover tid.

Jeg forstår godt man ikke kan snakke med alle, men man mister så også mange gode tilbud. Og det kan ses på regnskabet som kan tage skade, hvis man siger nej til alle uopfordrede tilbud.

De rige mænd siger aldrig nej

Jeg havde en opgave hvor jeg ringede til de 400 rigeste mænd og kvinder i Danmark for at præsentere en investeringsmulighed. De 400 er folk der har mellem 10 millioner kroner og op til et par milliarder i cigaræsken. Altså dovne penge i banken til minusrenter.

"Hej det er Ambjørn Happy, jeg ringer for at tilbyde dig lidt info om at købe en andel i de 200 lejligheder vi bygger for øjeblikket. Har du tid et øjeblik?"

Ja, det er nemt at snakke med rige mennesker. De har masser af åbenhed, og det gælder også i København. De fleste af dem har selv tjent pengene, så de ved at forretning kommer fra at være åben overfor mulighederne i verden.

Kan man løbe om hjørner med dem? Nej. Og de rige kvinder? De siger altid nej, bortset fra Susanne som er glad.

Nordjyder siger aldrig nej

Selvom Danmark er et lille land, så er der tydelige forskelle i åbenheden når man ringer uopfordret til en virksomhed.

København er lukket, sådan lidt Paradise Babe agtig "talk to the hand", og "vi har hvad vi skal bruge, prøv et andet sted", efterfulgt af klassikeren "god jagt!"

Sønderjyder ser dig lidt tøvende an, men er høflige, stille og rolige, sindige folk.

Fynboer er fantastiske. De er alle sammen glade, generelt. Der er ikke nogen mere glade folk i Danmark end fynboer.

Skive er noget helt for sig selv. Området har mange gode virksomheder, og de vil gerne snakke med fremmede folk. Amtitiøse er de i Skive.

Nordjyderne er altid i øjenhøjde og siger aldrig nej til at snakke med 'ham fyren der også ringede i går'. Nordjyder er joviale og ligefremme. De har en særlig lune og kan lide at drille, men du kan til gengæld ikke snyde dem fordi de har overvældende mængder af integritet.

Sjælland ligner Jylland. De lytter til dig høfligt og i øjenhøjde, men tager ikke hvad som helst for gode varer.

Sjovest er det at ringe til reklamebureauer. De søde folk der klistrer verden ind i reklamer alle steder, og hvor det ligefrem er en sport at finde nye friske områder der ikke normalt har reklamer, de er yderst tilbageholdende med at snakke med nye mennesker i telefonen.

Ja, nogle reklamefolk bliver ligefrem sure hvis man ringer til dem. Og det er underligt.

Erhvervslivet lever af at snakke med hinanden

Vi lever af at skabe kontakt til hinanden. Manden med en ny maling giver et tilbud til autolakeren. Bilhandleren har et tilbud til håndværkeren om en ny varevogn. Revisoren har et nyt tilbud om bigdata og kunstig intelligens. Computerforhandleren kører en kampagne med halv pris. Entrepenøren bygger en bydel. Fabrikken inviterer nye og gamle kunder på besøg. Kulturen søger sponsorer for at invitere skolebørn i teatret.

Selvfølgelig kan man overveje at trykke en brochure, eller klistre en bus ind i cellofan. Man kan overveje at sende emails med PDF'er til hinanden, som ingen har tid til at læse. Eller overveje at sætte sig ved telefonen og vente på at folk ringer ind af sig selv.

Men hvorfor ikke bare give folk et kald? Det er dejligt at snakke med nye mennesker, og det giver gevinst for alle virksomheder. Synes jeg. Hvad synes du? Hvornår har du sidst sagt nej til en god forretning.



Om Ambjørn Happy

Jeg er glad for troværdig kommunikation.

Tantra Gigolo 300 danske kvinder købte sex hos ham for at bruge tantra som genvej til seksuel frihed.

Freelance journalist Århus Troværdig journalistik med gode nyheder


© Troværdig.dk, 2020