Troværdig kommunikation, PR og salg inkluderer alle 3 sider.
Tirsdag 22. Sep. 2020 • Uge 39

Mødebooking

Mødebooking med sex

Telefon sex - Mødebooking af dine møder med sex?

Af Ambjørn Happy1. marts 2020.

Sex er den stærkeste kraft også i mødebooking. Den er ligesom en gravko. Den kan tippe alle over. Derfor bliver mange møder booket med flirt og sex, fordi det virker, og fordi det er en god forretning for telemarketingbureauet.


Længes du også efter bekræftelse?

De fleste af os har brug for mere bekræftelse end vi får i hverdagen. Brug for at høre at nogen udtrykker glæde med stemmen når de siger vores navn. Lytter til os. Flirter med os. Giver os den æggende modstand, eller den forførende brise af vellugt som vi længes efter.

Ville du nogensinde købe på sex?

Når jeg arbejder med mødebooking taler jeg med 150 mennesker i løbet af dagen. 2 gange på 20 år har jeg solgt på sex. En gang solgte jeg et sundhedsprodukt til en kvinde i Nordsjælland der blev forsømt af hendes mand, og en anden gang bookede jeg et møde med en ensom kvinde i Hanstholm omkring et kontorprogram.

Købte sundheds-abonnement uden grund

Kvinden med sundhedsproduktet fra velvære-koncernen kom aldrig til at bruge det, hvilket nogen kan synes er en god forretning for alle andre end hende. Hun betalte for varen, men brugte den ikke. Hvorfor? Hun kunne bare godt lide at snakke med mig. Høre min stemme. Vi talte sammen i flere uger. Hver gang hun var lige ved at købe produktet var der lige en enkelt ting hun skulle undersøge yderligere, så hun bad mig om at ringe tilbage. Og det gjorde jeg 3-4 gange.

Til sidst kunne jeg godt indse, at mit produkt var ubrugeligt for hende, men at hun kunne lide mig mere end min kunde. Det var uholdbart. Så solgte jeg det til hende.

Er det okay at sælge et sundheds-abonnement med sex? Nope. Det er dårligt for brandet, og det siger jeg undskyld for, men lige den dag havde jeg brug for salget. Min chef pressede mig. "Hvad sker der med dig, Ambjørn? Og i går havde du kun 2 salg? Er du allerede træt af at være her?" Så fik hun den abonnement. Sorry.

Købte besøg af sælger uden grund

Kvinden i Hanstholm købte aldrig kontorprogrammet. Hun var ellers ret vild med at få en demonstration. Inde på hendes kontor. "Det kan også være du har andre ting du vil vise mig, jeg tror jeg vil købe alt af dig!", grinte hun opløftet i telefonen. Så solgte jeg mødet til hende, fordi netop den dag havde en chef disset mig for 25 øre, og så tænkte jeg det var passende at sende chefens sælger helt over til Hanstholm. Lade ham træde ind på det kontor og sige: "Hej, jeg hedder Anders." Og hun svarede selvfølgelig: "Hvor er Ambjørn." Lang tur hjem, velfortjent. Og det var ikke pænt af mig.

Har solgt 2 gange på sex

På 20 år har jeg 2 gange solgt på sex, og der kan have været en tredje, men de tusindvis af andre salg var baseret på penge-relationer. I forretning er der kun én relation der holder mellem virksomheder, nemlig at begge parter har noget ud af det. Begge parter skal tilfredsstilles økonomisk. Der skal være en gevinst. Det handler om penge.

Det er derfor du altid skal tjekke kvaliteten på de møder du køber, inden du binder dig til en aftale. Der skal være salg på møderne, og det er der ikke hvis de er booket på sex.


Ambjørn Happy Mødebooking på Linkedin



Troværdig kommunikation

Strategisk rådgivning for danske virksomheder, taktisk planlægning, praktisk udførelse af kommunikationsopgaver når det gælder tekst, billed og lyd, samt plot til reklamefilm.

Strategi

Analyse, research, erfaring, vision, beskrivelse af målområdet.

Taktik

Udvælgelse af kanaler til kommunikationen.

Praktisk udførelse

Pressekontakt, online tekst og foto, videonyhed, onlinetekst, salg, workshop, events, film, nyhedsbrev, kundepleje, kampagne.

Værktøj til kommunikation

Journalistik, foto, video, speak, plot, idé.

PR, salg og mødebooking
Mødebooking Århus
Mødekonsulent Århus
Salg Århus
Journalistik Århus
Ledelse Århus
Debat Århus
Videomøder
Skypemøder

Ambjørn Happy
fotograf & journalist, djh
mødebooker, forfatter, opfinder
Vilh. Bergsøes Vej 31, Århus
Tlf.: (+45) 26 13 41 11
Tlf. tid: 9-21 på hverdage
- Læg en besked hvis jeg er optaget og få et kald retur.
Email: [email protected]


Freelance journalist Århus Troværdig journalistik med gode nyheder


© Troværdig.dk, 2020

0