Troværdig kommunikation, PR og salg inkluderer alle 3 sider.
Lørdag 11. Juli2020 • Uge 28

Ledelse

Den første smag af din virksomhed

Receptionisten er din vigtigste medarbejder

Af Ambjørn Happy2. juli 2020.

Jeg kender de fleste receptionister i Danmark. Tusindvis af dem. Din virksomheds absolut vigtigste medarbejder, det ved vi.


Det er Erik!

I Nordvestjylland er det chefen selv der tager telefonen. Tid er penge. Det er deroppe fiskerne på havet har skabt egnens DNA. Når der er fisk i vandet, så skal de hives ombord i en fart og der skal tjenes penge. Ingen tid at spilde.

Når telefonen ringer, så er det nok en kunde, og han vil sikkert købe 80 tons laks til Italien eller noget i den retning. Derfor tager chefen selv telefonen, han er firmaets receptionist.

"Det er Erik!" Der er pondus og saltvand i hans stemme. Rå nordjysk power. Bossen er klar til at sende fisken sydpå. Nu. Stemmen dirrer af fornøjelse. Italiensk kan han også, i hvert fald gloser nok til at tage godt imod ham fyren fra Milano.
Han er klar, så meget.

"Ja hej, det er Ambjørn Happy."
"Dav du."
Jeg kan høre han synker en gang, og så er det væk. Det er glemt. Som om vinden fra havet lige er sust gennem et åbent vindue i kontoret.
"Og hvad ka' a gør for dej? Skal du ha noen fisk, eller va?" Det skal jeg tydeligvis ikke, og så griner han gemytligt. "Ringer du for at sælg noet?"

Det er Fatma, det er Paula, det er Muhammed, det er Alexander

Personlighed, empati og kompetence er drivkraften i store danske virksomheders reception. Bortset fra fiskefabrikkerne på kysten, så har de fleste virksomheder en professionel receptionist ansat, fordi chefen selv kan ikke tage telefonen.

Vi kender alle sammen Fatma. Hendes bløde og varme stemme. Hendes korrekthed og præcision. Alle bliver behandlet korrekt, hvert menneske er lige på hendes planet.

Paula, så bliver man glad. Hun er hurtig og venlig. Stemmen klinger som en brise på en sommerdag hvor alt er okay og man kan slappe af. Hun er hjælpsom.

Alle kender Muhammed. Hans stemme er vagtsom, når han svarer telefonen. Den er dyb. Han er stærk som en kriger i ørkenen foran sit telt. Han byder velkommen og lukker dig indenfor, måske.

Og vi kender Alexander. Han er glad, han er venlig, han stråler hele vejen og oplyser verden omkring sig. Det er altid dejligt når han tager telefonen.

Den første kontakt til din virksomhed

"Goddag det er receptionen, hvormed kan jeg hjælpe?" Det er så fedt at snakke med receptionister i Danmark. Hver har sin egen stil og personlighed. Så mange vidunderlige mennesker at snakke med. Den første kontakt til din virksomhed ligger i hans eller hendes hænder. Derfor er det toppen af dansk erhvervsliv der tager telefonen, det vigtigste job i firmaet.


Ambjørn Happy Mødebooking på Linkedin



Troværdig kommunikation

Strategisk rådgivning for danske virksomheder, taktisk planlægning, praktisk udførelse af kommunikationsopgaver når det gælder tekst, billed og lyd, samt plot til reklamefilm.

Strategi

Analyse, research, erfaring, vision, beskrivelse af målområdet.

Taktik

Udvælgelse af kanaler til kommunikationen.

Praktisk udførelse

Pressekontakt, online tekst og foto, videonyhed, onlinetekst, salg, workshop, events, film, nyhedsbrev, kundepleje, kampagne.

Værktøj til kommunikation

Journalistik, foto, video, speak, plot, idé.

PR, salg og mødebooking
Mødebooking Århus
Mødekonsulent Århus
Salg Århus
Journalistik Århus
Ledelse Århus
Debat Århus
Videomøder
Skypemøder

Ambjørn Happy
fotograf & journalist, djh
mødebooker, forfatter, opfinder
Vilh. Bergsøes Vej 31, Århus
Tlf.: (+45) 26 13 41 11
Tlf. tid: 9-21 på hverdage
- Læg en besked hvis jeg er optaget og få et kald retur.
Email: [email protected]


Troværdig kommunikation PR, salg og ledelse


© Troværdig.dk, 2020

16